Fremtiden er mangfoldig – er du klar?

IKEA gør det, ISS gør det, McDonald’s gør det. Mangfoldighed er det nye sort. Store som små virksomheder i Danmark bruger vores forskelligheder til at skabe nye løsninger og give de stagnerede vækstrater et knæk opad. På den måde bliver mangfoldighed vejen ud af krisen. Men hvordan?

Der er hjælp at hente, hvis man gerne vil finde ud af, hvordan man udnytter mangfoldigheden blandt sine medarbejdere. ”Mangfoldighed Plus” (M+) er en af disse muligheder, hvor virksomheder kan få lavet en analyse, og se, hvor meget vækst og innovation der er at hente i deres virksomhed. Virksomhederne er nødt til at være fremsynede og forholde sig til den verden, de befinder sig i. København er allerede en mangfoldig by, og det skal byens arbejdspladser også være – for det giver vækst og livskvalitet!

INNOVÆKST via mangfoldighed” er et andet initiativ, der er sat i verden for at større københavnske virksomheder kan undgå ensformige medarbejdere. Forskellighed er vejen til innovation, og innovation er virksomhedernes chance for at holde sig oven vande og skabe endnu bedre resultater.

Fremtiden er på vej, og den er mangfoldig!